Nostalgisk fodboldaften i klubhuset

Som det første arrangement efter reetableringen af Skælskør Boldklubs Venner blev der tirsdag den 7. februar 2017 indbudt til nostalgisk aften i klubhuset.

Bestyrelsen havde aftalt med to tidligere medlemmer i klubben, at de skulle komme og fortælle om deres fodboldtid i de perioder, hvor de 'huserede' i Skælskør Boldklub & Idrætsforening.

Det var med stor spænding, man så frem til aftenen. Var det et arrangement, der kunne give lyst til at rejse sig efter aftensmaden og deltage i, eller har man forventninger til noget andet i den reetablerede forening?

Lad det være sagt med det samme. Aftenen blev en succes.

Formanden Villy Jensen kunne byde velkommen til de ca. 40 fremmødte tilhørere, der udover at kunne dyrke gensynsglæden med de øvrige fremmødte også kunne opleve at få skruet tiden tilbage til perioden fra omkring 1970 og ca. 30 år frem.

Først ved hjælp Knud Erik Antonsens fortællinger om mødet med Skælskør og fodboldoplevelserne i SB&I.

Dernæst overtog den altid veltalende Torben ’Folmer’ ordet og kunne berette om et langt fodboldliv i klubben. Oplevelser lige fra barnespiller til voksenspiller og hans trænergerninger blev vendt.

Begge ’foredragsholdere’ kunne i løbet af deres fortællinger få god bistand fra tilhørerne, der mere eller mindre selv havde deltaget i mange af de oplevelser, der blev berettet om.

Det hele blev underbygget med en billedkavalkade, som Villy Jensen havde fundet i sin omfattende samling af billeder fra SB&I’s historie.

 tilh1tilh2

Ca. 40 forventningsfulde tilhørere hyggede sig med historierne fra 'de gode gamle dage'.

villyvelkommen

 Formanden for Skælskør Boldklubs Venner bød velkommen.

 torbenogknuderik

 Torben Folmer Hansen (tv) var i klubben lige fra lilleputspiller til seniorspiller, træner og holdleder

og Knud Erik Antonsen (th) tidligere lærer på Eg. Skole og aktiv førsteholdsspiller i ca. 6 år

Desuden redaktør af bladet SB&I SPORT i ca. tre år.